Naturen — landskab, biotop, art
Nu kaster vi os bare ud i det. Tror på, at det skal nok gå. Planchen nedenfor er kompleks, men tanken er, at websiden her skal hjælpe på vej. Til hver af planchens tilgange skal der tilbydes redskaber, som gør fortælleprocessen farbar, først for formidleren og dernæst for de, der vil fortælle.
Skrivning er en proces og undervejs i forløbet foretages nogle valg. Man stopper op, tænker over, hvad der nu er vigtigt og går så videre med næste fase.
I den overordnede planlægning af forløbet kan fælles oplevelse og begivenhed tænkes ind. Her er det vigtigt med medinddragelse. Hvad er vores mål? Hvorfor gør vi det her? Det giver ekstra energi til et forløb, når deltagerne begynder at tænke med og agere.
Alfabetisk tilgang til planchen
Hver af overskrifterne henviser til et opslag her på siden. Et strejftog gennem opslagene skulle gerne give et godt begreb om, hvad et kulturhistorisk fortælleforløb kan indeholde.
Artefakt og formidling
— det museale, genstande
Hvad møder barnet på det kulturhistoriske formidlingssted. Hvordan afstemmes forventninger mellem fx museumspædagog og lærer? Genstande og begrebsdannelse.
Barnets tilgang
— selvet og det hele barn
Vi har masser af gode ideer på børnenes vegne, men vil de det? Ja! er det korte svar. Det vil de godt, men først når de er vundet for sagen. Det er de, når de kan se fortælleprojektet som et personligt projekt. “Jeg vil godt, for det her giver mig noget!”
Dannelsestræet
— selvet og den klassiske dannelse
Dannelsesbegrebet går hånd i hånd med opfattelsen af “det hele barn”. Vi fortæller ej blot til lyst, men også fordi, “Vi skal danne os selv i en skikkelig og lidenskabelig udveksling med næste og natur.”
Forfatterskaber
— Jeppe Aakjær, St.St. Blicher …
Her handler det om, hvordan forfatterne med deres liv og tekster kan inspirere os, når vi vil fortælle.
Fortællestruktur
— genre og model
Tidløselandet er et redskab for såvel det barn, der vil fortælle, som den voksne formidler. Men hvilken genre skal vi vælge, og hvordan virker det ind på processen?
Kulturhistorisk tilgang
— menneskelivet i tidsperspektiv
Vi søger det almengyldige, det der rækker ud over tid og sted. Samtidig forholder vi os til historisk tid og prøver på den måde at få fortællingen til danne et spejl for de problemer, der optager os i dag.
Naturen
— landskab, biotop, art
Naturen findes! Vi har bare glemt det, og det er ikke så godt. Nu er det på tide, vi skriver den ind i historien igen. Det vil give os mange gode oplevelser.
Stedssans
— kort, vandring, lokalitet
De gamle kort rummer en næsten eventyrlig tilgang til kulturhistoriske steder under forandring. Den kropslige oplevelse af egen bevægelse i landskabet giver god inspiration til fortælleren i en tid med sofa og bil.
Teknisk ramme
— indfoldning/udfoldning
Modelteatrets scene giver inspiration til billeddannelse i en digitaltid. Vi gør det så simpelt som muligt. Tager udgangspunkt i det analoge, bruger ikke lang tid på det, men glæder os over, at vi her, midt i en skærmtid, er med til at generobre den kulturhistoriske fortælling.
Verdensmålene
— perspektiv og globalt kompas
Vi må da godt tage os sammen, men i stedet for at ærgre os over alt det vi ikke fik gjort, vil vi glæde os over, at vi kan være med til at introducere børnene til en global fortælling, som kan give livsindhold, oplevelse og mulighed for personlig udfoldelse i mange år fremover.
Æstetisk ramme
— det kunstneriske
Vi laver næppe kunst, men vi griber arbejdet kunstnerisk an. Tidløselandet er bygget op over nogle bevidste, æstetiske valg. Den ramme udfolder børnene sig i og det giver enkle og gode illustrationer til forskelligartede fortællinger.