Verdensmålene i den lokale fortælling

Verdensmålene er med til at give den lille, personlige og lokale fortælling mål og retning. Gode fortællinger kan rumme en vældig kraft. For den enkelte, som fortæller, kan mindre sikkert gøre det. Her er det ønsket om det gode liv, der slår igennem. Så er det godt at opdage, at ens egen lille bestræbelse deles af andre. At det, der opleves som noget personligt for en selv og de nærmeste også kan ses som et led i et fælles ønske om en god fremtid. Det giver energi og livsmod, at være en del af en god fortælling.

17 konkrete mål og 169 delmål. Det kan hurtigt blive komplekst. Vi starter konkret med små eventyrlige fortællinger, hvor et enkelt udvalgt mål er i fokus.

Fortælling og globalt kompas

Planchen nedenfor anskueliggør sammenhængen mellem de lokale fortælleforløb og den fælles fortælling: Verdensmålene.

Planchens centrale ord antyder, at vi ikke gør det for sjov alene. Naturen er fundamentet og det er meget bogstaveligt. Vi forholder os til naturgrundlaget, når vi skriver. Kulturhistorien hjælper os med at placere os i et univers, hvor vi forholder os til hinanden og til naturgrundlaget. Markedet er ikke fordi vi skal tjene penge, men fordi fortællingen skal markedsføres. Den har en værdi, for vi er nogen, der fortæller noget vigtigt til nogle andre. Vi sætter i scene!

Eventyrlige verdensmål

Tredje og fjerde årgang fra Hem Skole har arbejdet med nogle af de 17 verdensmål sammen med deres lærere Hanne og Helle.

Klassen tog på bustur og besøgte eventyrlandet Tidløse (hos Søren Kappel i et lokale på VIAs læreruddannelse i Skive). Her valgte børnene figurer til deres eventyr. De fotograferede og forberedte sig på at skrive historier, hvor helten arbejder for et af verdensmålene.

Børnene har skrevet samt konstrueret billeder i Powerpoint.

Det sidste eventyr i bogen – Flora redder naturen – er skrevet i 2018. Det var det eventyr, der gav ideen til at arbejde videre med EVENTYRLIGE VERDENSMÅL på Hem Skole.

Klik på billedet for at se eksemplerne, åbner i nyt vindue.

Historierne i hæftet her foregår i et modellandskab med dukker. Landskabet var stort og havde gennem godt 20 år en omtumlet tilværelse med tilknytning til skoleverdenen i Skive. Det er nu nedlagt og bliver erstattet af andre fortælleuniverser. Modellandskabet var et eventyrland. Det har givet inspiration til mere end 350 eventyr fortalt og illustreret af børn fra Brårup  og Hem skoler i Skive.